Af: Ritzau
Frederik Kjettrup sænkede en eagle, men fem bogeys trak ned i debutrunden i US Open.
De to danske deltagere må spejde langt efter topplaceringerne ved US Open efter åbningsrunden.
Nicolai Højgaard og Frederik Kjettrup indledte torsdag turneringen i delstaten North Carolina med runder i 72 slag - svarende til to over banens par.
Den danske duo er dermed placeret et godt stykke tilbage i feltet på et tidspunkt, hvor flere spillere fortsat mangler at færdiggøre turneringens 18 første huller.
24-årige Frederik Kjettrup, der indtil denne uge spillede som amatør, kom godt fra start med en eagle på hul 5. Her lykkedes det Kettrup at få sænket golfbolden i tre slag på et par-3-hul.
Det blev også til en birdie for den major-debuterende dansker, men fem bogeys trak ned på scorekortet.
Landsmanden Nicolai Højgaard gik en mere stabil åbningsrunde indeholdende én birdie og tre bogeys.
Klokken 20.30 dansk tid indtages førstepladsen af amerikanske Patrick Cantlay, som gik førstedagen i 65 slag - fem under par. Dermed har Kjettrup og Højgaard som minimum syv slag op til førstepladsen.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









