Gå til hovedindhold

Zidane vil have arbejdsro: Folk kan sige hvad de vil

Af: Ritzau

Zinedine Zidane føler, at han bliver støttet i Real Madrid, men vil ikke forholde sig til fremtiden.

Zinedine Zidane er godt træt af al snakken om hans fremtid i Real Madrid.

Det gav den franske cheftræner udtryk for fredag, da han gik i offensiven på et pressemøde efter at være blevet spurgt om klubbens muligheder i guldkampen i La Liga efter en efterhånden lang periode med svingende præstationer.

Mandag var blodtrykket noget lavere hos Zidane, men Real-træneren holdt alligevel spekulationerne om en mulig tidlig afsked med storklubben i live, da han på et pressemøde ikke ville forholde sig til, om han bliver, frem til hans kontrakt udløber næste år.

-Vi får se, lige nu er det vigtigste, hvordan vi arbejder hver dag. Det er det, jeg er optaget af, siger franskmanden ifølge Reuters.

-Vi kan ikke ændre på, hvad der allerede er sket, men jeg kan sige, at de, som stadig er i klubben, fortjener arbejdsro. Folk kan sige, hvad de vil om os, men vi bliver ved med at tro på os selv.

Zinedine Zidane er i gang med sin anden tørn som Real Madrid-cheftræner. I sidste sæson førte han hovedstadsklubben til guldmedaljer, men i denne ser det sværere ud.

Real Madrid ligger nummer tre i La Liga med syv point op til Atlético Madrid, der har spillet to kampe færre. Ærkerivalerne fra FC Barcelona ligger lige over Real med lige så mange point.

/ritzau/

**I videoen ovenfor tager NC Frederiksen og Per Frimann en snak om blandt andet Zidane. **

HUSK du 3F Superliga på TV3 SPORT mandag aften, da Randers FC og FC Midtjylland tørner sammen med optakt fra klokken 18.00

Andre gode nyheder