Zambias helt store profil Barbra Banda får lov til at spille ved VM. Det kommer 12 måneder efter hun ikke var med til WAFCON grundet for høje testoteron-tal.
Ved sidste års Women's Africa Cup of Nations manglede Zambia en af deres helt store profiler. Den 23-årige angriber Barbra Banda bestod ikke forbundets køns-kvalifikation, da hun havde for høje testoteron-tal. Det var dog kontroversielt, da det afrikanske fodboldforbund har strenge krav. Beslutningen blev også kritiseret voldsomt.
Nu får den store profil lov til at spille med ved VM i Australien og New Zealand. FIFA lader landende selv lave kønsvuderinger. De tests består i DNA eller blodprøver.
Derfor får Banda lov til at stille op for sit land, hvor hun har scoret 30 internationale mål for. To af de mål kom sidste fredag, hvor Banda og Zambia besejrede Tyskland 3-2. Tyskland er anset som en af favoritterne til turneringen.
Banda spiller til dagligt i Shanghai, hvor hun er en af ligaens store profiler og mest scorende spillere.
Zambia er i gruppe med Spanien, Japan og Costa Rica. De starter deres turnering mod Japan d. 22. juli.











