Watford snupper ultravigtig sejr med frisparkskasse i fjerde tillægsminut
Af: Peter Schulz
Danskerklubben Watford sikrede sig 2-1-sejr i Cardiff på et flot frisparksmål dybt inde i tillægstiden.
Når man jagter oprykning til Premier League, er sådan en sejr en af de mere vigtige.
Adam Masina sikrede for anden uge i træk Watford tre point på en frisparksscoring, da han i fjerde tillægsminut hamrede et frispark til 2-1 i kassen mod formstærke Cardiff City.
Masina havde også scoret sejrsmålet mod Nottingham Forest - og det var faktisk også på et frispark.
Philip Zinckernagel var ikke med i truppen hos Watford, som sejrede over Cardiff City efter at have været kortvarigt bagud i første halvleg.
Men de tre point luner for Watford, som sammen med primært Brentford og Swansea jagter topholdet Norwich City og en plads i Premier League til næste sæson.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










