Gå til hovedindhold

Villa stopper på det spanske landshold efter VM

Villa stopper på det spanske landshold efter VM

Af: Ritzau

Den spanske angriber David Villa har besluttet sig for at stoppe på landsholdet efter det kommende VM.

Den 32-årige, som har vundet både Em 2008 og VM 2010 med Spanien, har besluttet sig for at placere de internationale støvler på hylden efter VM i Brasilien.

David Villa er ellers den førende målscorer for Spanien i historien. Atletico-spilleren har scoret 56 mål på landsholdet, som altså putter ham på toppen af alle tiders spanske topscorerliste.

  • Jeg kan ikke lide at sige farvel, men selvfølgelig vil VM-kampene være mine sidste for Spanien, siger David Villa til den spanske tv-station Cuatro.

Spanieren blev for nyligt annonceret som den første store nyerhvervelse for New York City FC, og angriberen føler stadig, der er noget tilbage i tanken.

  • Det er en af grundene til, at jeg sagde ja til dette tilbud. Jeg føler stadig, jeg har meget fodbold tilbage at spille, ellers ville jeg have taget hjem til Spanien. Jeg vil vil skabe et navn for mig selv i den del af verden også (nordamerika), siger David Villa.

Det kan være, at den tidligere Barcelona-spiller får selskab af Frank Lampard i New York, da rygter sender englænderen til The Big Apple.

Andre gode nyheder