Gå til hovedindhold

Vildt straffedrama! Salah banker bolden langt over mål - Mané netter og sender Senegal til VM

Af: Lizette Knudsen

Sadio Mané stjæler igen alle overskrifter og sender Senegal til VM. Dermed må Mohamed Salahs Egypten atter en gang se sig slået´.

Egypten og Senegal tørnede sammen i første kamp i Kairo, hvor Egypten vandt 1-0.

I tirsdagens reutropgør i Senegal, var det så hjemmeholdets tur til at vinde 1-0 i ordinær spilletid på et mål af Boulaye Dia efter fire minutter.

Det betød, at kampen først skulle i forlænget spilletid, hvor ingen af holdene dog fik scoret.

Derfor skulle Senegal og Egypten i straffesparkskonkurrence, hvilket var ren deja vu fra Africa Cup of Nation-finalen, hvor Senegal vandt på en afgørende fuldtræffer af Sadio Mané.

Det var stort set det samme, der udspillede sig tirsdag aften i en straffesparkskonkurrence, der startede en anelse pinligt med de fire første skud uden for rammen.

Den ene af misserne stod verdensstjernen Mohamed Salah for, da han sendte bolden langt over mål. Så langt at den nærmest røg til nabolandet Gambia.

I sidste ende var det så Senegals Sadio Mané, der kunne afgøre det hele, og det gjorde han for fornemmeste vis.

Efter kampen invaderer Senegal-fans banen, og hele fire mand må nærmest skærme Mohamed Salah fra banen, så der ikke sker gam noget. 

Du kan se samtlige højdepunkter i videoen ovenfor.

**HUSK du kan se kampen mellem Algeriet og Cameroun lige nu på Viaplay og TV3 Sport. **

Andre gode nyheder