Vildt: Inter scorer flere mål i samme kamp
Af: Ritzau
Inter sejrede søndag aften med 4-0 over Frosinone i Serie A. Det er kun anden gang, at Milano-holdet scorer mere end ét mål i en kamp i denne sæson.
Jonathan Biabiany, Mauro Icardi, Jeison Murillo, Marcelo Brozovic.
Det er de fire spillere, der søndag aften kom på tavlen for Inter i Serie A-kampen mod Frosinone. Og det er ganske usædvanligt i denne sæson, at Inter scorer så mange mål i samme kamp.
Inden opgøret mod Frosinone havde Inter således blot scoret 12 gange i 12 kampe - og blot i ét enkelt opgør i sæsonen havde holdet scoret mere end et enkelt mål.
Det var i en 2-1-sejr over det absolutte bundhold Carpi i slutningen af august. Siden spillede Inter 10 kampe, inden de i nummer 11 - denne søndag - prikkede fire ind bag Frosinones Nicola Leali.
Sejren og de tre medfølgende point betyder for Inter, at man stryger til tops i Serie A med 30 point - ni sejre, tre uafgjorte og blot et enkelt nederlag - indtil videre.
Napoli og Fiorentina har begge 28 point på de efterfølgende pladser.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




