Gå til hovedindhold

Vild afslutning i hollandsk duel om Europa-plads

Af: Mathias Høj Jensen

Ramiz Zerrouki blev den helt store helt for Twente i torsdagens playoff-kamp mod Sparta Rotterdam.

Det endte uden en vinder i det første af to playoff-opgør mellem Sparta Rotterdam og Twente i kampen om en plads i Conference League.

Med en udligning i overtiden sendte Ramiz Zerrouki de medrejste Twente-fans i ekstase, inden kampen blev fløjtet af med slutresultatet 1-1.

Opgøret begyndte uden mål i de første 45 minutter. Efter pausen kom Sparta Rotterdam på tavlen, da Vito van Crooij sparkede bolden i netmaskerne på et straffespark.

Derefter skulle kampen helt hen i tre minutters overtid, hvor Zerrouki udløste forløsningen for gæsterne.

Returopgøret bliver spillet på søndag klokken 14.30. Se kampen live på Viaplay.

Andre gode nyheder