VAR skabte igen drama og tyvstjal to Chile-scoringer – Se begge situationer her
Af: Ritzau
To gange i løbet af den ordinære kamp fik Chile annulleret et mål, efter at dommeren måtte bruge videosystemet VAR.
I det 16. minut fik Charles Aránguiz skovlet bolden i nettet, men det blev annulleret på grund af en marginal offside.
Arturo Vidal fik scoret efter 73 minutter, men dommeren vurderede, at bolden havde ramt en chilensk arm forinden.
-Vi scorede to gange, men desværre fik VAR annulleret målene. Vi fortjente at vinde i den ordinære spilletid, og vi dominerede praktisk talt hele kampen, siger Vidal ifølge AFP.
Chile vandt alligevel kampen 5-4 efter straffesparkskonkurrence.
Chile skal i semifinalen møde vinderen af turneringens sidste kvartfinale, der står mellem Uruguay og Peru. Holdene spiller lørdag aften dansk tid.
Tidligere på aftenen blev det afgjort, at Argentina og Brasilien skal mødes i den anden semifinale. Det skete, da Argentina slog Venezuela 2-0 på mål af Lautaro Martinez og Giovani Lo Celso.
Semifinalerne spilles natten til onsdag og natten til torsdag dansk tid.
Uruguay og Peru skal dyste om den sidste semifinaleplads i Copa America i aften kl. 21:00 på TV3 SPORT og Viaplay.
Klik her for at gå til Uruguay-Peru på Viaplay
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










