Vanvidsdebut: Legendesøn bliver matchvinder med første berøring for sin nye klub
Af: Laurits Lyck
Faren spillede for både FC Barcelona og Real Madrid, og evnerne med en bold er vist også gået i arv til sønnen.
Ianis Hagi gav sig selv noget af en debut, da han i fredagens sæsonåbner i den belgiske Jupiler League scorede sejrsmålet for Genk, der slog Kortrijk 2-1. Og det endda efter mindre end to minutter og med sin første berøring i kampen.
20-årige Hagi er netop skiftet til Genk fra FC Viitorul Constanta i hjemlandet Rumænien.
Hans far Gheorghe Hagi var en stor stjerne i 1990'erne og er en af de få, der har spillet for både Real Madrid og FC Barcelona.
Genks målscorer til 1-1 mod Kortrijk blev en anden debutant, da den bare 18-årige svensker Benjamin Nygren også fik en drømmedebut efter sit skifte fra IFK Göteborg.
Se alle målene fra kampen i videoen ovenfor
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk










