Gå til hovedindhold

Valencia taber terræn i toppen: Taber 2-1 til Eibar - se målene her

For kun anden gang i indeværende sæson tabte Valencia lørdag. Denne gang til Eibar, der nu er tæt på pladserne, der giver adgang til Europa League-kvalifikationen. Se målene ovenfor.

Valencia havde måske nok drømt om at spille sig endnu tættere på FC Barcelona i Primera Division søndag. 

Sådan gik det dog ikke, da Valencia besøgte den mindre klub Eibar.

Hjemmeholdet vandt 2-1, og dermed forblev Valencia på 34 point på andenpladsen i ligaen.

FC Barcelona topper med 39 point for en kamp færre, og kan søndag øge forspringet, når Deportivo La Coruña kommer på besøg.

Første halvleg endte uden scoringer, men efter 49 minutter formåede Valencias forsvar ikke at få bolden væk, da Eibar angreb.

Til sidst afsluttede japanske Inui Takashi og bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Gæsterne fik dog udlignet blot seks minutter senere, da Mina Santi sparkede bolden i mål til 1-1 efter et indlæg fra højre side.

Derefter lignede det længe remis, men tre minutter før tid lykkedes det Eibar at score sejrsmålet.

Alejo Ivan sendte en høj bold ind i Valencias felt, og Joan Jordan headede bolden i mål og de tre point hjem for Eibar.

Klubben ligger placeret på syvendepladsen i den rækken med 21 point. 

HUSK, at der er masser af NFL på dine skærme søndag, når vi først viser Carolina Panthers - Green Bay Packers, så Pittsburgh Steelers - New England Patriots og til sidst Oakland Raiders - Dallas Cowboys. Det hele sker på TV3 Sport, 3+ og naturligvis Viaplay, hvor du også kan se løbende highlights.

Andre gode nyheder