Af: Web
Hvis Jens Stryger kommer på banen i tirsdagens kamp mod Tunesien i VM-slutrunden, bliver det hans 50. landskamp for Danmark.
Af Frits Ahlstrøm
Dermed bliver han den 55. spiller, der opnår dette jubilæum.
Poul Pedersen fra AIA var den første, da Danmark 9. juni 1964 tabte 2-1 til Finland på det olympiske stadion i Helsinki. Det var samtidig hans sidste landskamp.
Jens Stryger Larsen (født 21. februar 1991 i Saxkøbing) var ubesejret i sine første 33 kampe på A-landsholdet.
I sine 49 landskampe, hvor Jens Stryger repræsenterede FK Austria Wien i 4 og Udinese Calcio i 45, har han opnået 32 sejre, 14 uafgjorte og 3 nederlag – alle i EM-slutrunden i fjor: 0-1 mod Finland, 1-2 mod Belgien og 1-2 mod England.
Jens Stryger scorede i sin debut i 5-0 sejren over Liechtenstein 31. august 2016. Han er noteret for yderligere to mål: i 8-0 sejren over Moldova i 2021 og i 2-1 sejren over Østrig for et halvt år siden. Han spiller nu for Trabzonspor i Tyrkiet, hvortil han kom i juli.
I den trup på 26 spillere, Kasper Hjulmand har med i Qatar, har otte været med i mindst 50 landskampe: Simon Kjær (121), Christian Eriksen (117), Kasper Schmeichel (86), Thomas Delaney (71), Yussuf Poulsen (68), Martin Braithwaite (62), Pierre Emile Højbjerg (60) og Andreas Christensen (58).
To af dem er på Top-10 med flest landskampe for Danmark:
Peter Schmeichel – 129
Dennis Rommedahl – 126
Simon Kjær – 121
Christian Eriksen – 117
Jon Dahl Tomasson – 112
Thomas Helveg – 108
Michael Laudrup – 104
Morten Olsen – 102
Martin Jørgensen – 102
Thomas Sørensen – 10
Danmark spillede sin første officielle landskamp 19. oktober 1908 i forbindelse med De olympiske Lege i London, hvor det blev til en sejr på 9-0 over det franske B-landshold. Tre dage senere vandt
Danmark 17-1 over det franske A-landshold. I den kamp lavede Sophus ’Krølben’ Nielsen fra Boldklubben Frem 10 mål.
Opgøret mod Tunesien er Danmarks A-landskamp nummer 888. Foreløbigt er det blevet til 416 sejre, 179 uafgjorte og 292 nederlag samt en målscore op 1.644 mod 1.197
Se Jens Stryger score for Brøndby i videoen herover.











