Gå til hovedindhold

Tysk landsholdsback klar til Liverpool-skifte?

Tysk landsholdsback klar til Liverpool-skifte?

Af: Ritzau

FC Köln-spilleren Jonas Hectors agent bekræfter, at man til sommer vil diskutere et muligt salg med klubbens ledelse.

Liverpool har været sat i forbindelse med adskillige venstrebacks i foråret, fordi det normale førstevalg Alberto Morenos form har været særdeles svingende.

Og alternativerne i Liverpool er den unge og stadig forholdsvis uprøvede australier Brad Smith samt José Enrique, som man ved flere lejligheder har forsøgt at få afhændet til andre klubber.

En af de muligheder, som Liverpool har været sat kraftigt i forbindelse med, er 25-årige Jonas Hector fra FC Köln i Bundesligaen.

Og den tyske landsholdsback ser da også ud til at være interesseret i et skifte til en større klub. Det antyder i hvert fald Jonas Hectors agent, Rainer Derber, i et interview, som engelske Metro bringer uddrag fra.

  • Köln reagerede med købet af Filip Mladenovic på et muligt salg af Jonas, siger Rainer Derber ifølge avisen.

  • Vi må tale med interesserede klubber i konsultation med Köln, men dette kommer ikke til at ske, før bundesligasæsonen er slut. Han er ikke den eneste, der vil få gavn af en transfer, det vil Köln også, siger agenten desuden.

Ifølge Metro forventer FC Köln at kunne sælge Jonas Hector, der har spillet for klubben siden 2010, for omkring £12m, hvilket svarer til cirka 115 millioner danske kroner.

Udover sin klubkarriere har Jonas Hector opnået indtil videre 12 A-landskampe for Tyskland. Han har scoret et enkelt mål i den hvide trøje.

Husk at du kan se Atlético Madrid mod Bayern München i Champions League-semifinalen LIVE på TV3+ og Viaplay i aften. Optakten i studiet indledes kl. 19.30.

KLIK HER for at gå direkte til Viaplay Sport-menuen for de kommende dage.

Andre gode nyheder