TV: Lyon lægger stort pres på PSG
Af: Ritzau
Med to scoringer i anden halvleg og dermed 2-0-sejr i onsdagens Ligue 1-opgør mod Bastia sørgede Lyon for at lægge maksimalt pres på de forsvarende mestre fra Paris Saint-Germain i den franske mesterskabskamp.
Mens Paris Saint-Germain er i problemer på den ene front mod Barcelona, lægger Lyon massivt pres på pariserne på hjemmefronten med en 2-0-sejr over Bastia onsdag aften.
Resultatet betyder nemlig, at Lyon går forbi Paris Saint-Germain i toppen af Ligue 1 og op på 64 point, hvilket er to flere end hovedstadsklubben.
Dermed er der pres på Paris Saint-Germain, der dog har en kamp i hånden, forud for lørdagens udekamp mod Nice.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk


