Gå til hovedindhold

TV3 Sport og Viaplay viser superstjernerne i kinesisk fodbold – Sådan ser du kampene

Af: Web

Følg de afgørende kampe om mesterskabet i en af fodboldverdens mest fascinerende ligaer. Herunder kan du se, hvordan du ser kampene på vores kanaler.

TV3 Sport og Viaplay viser de kommende uger kampe fra de sidste fire spillerunder i den bedste kinesiske fodboldrække, Chinese Super League, der går ind i sin helt afgørende fase.

Kinesisk fodbold har de senere år været inde i en voldsom udvikling. Der investeres enorme summer i at opbygge en stærk national liga, og de senere år har flere verdensstjerner taget turen til Kina for at blive en del af Chinese Super League.

Således rummer ligaen i dag internationale topnavne som de brasilianske stjerner Hulk og Oscar, der tilsammen har kostet omkring 900 millioner i transferkroner for Shanghai SIPG, hvor de er under ledelse af portugisiske Andre Villas-Boas og det danske trænertalent Mads Davidsen.

-Nysgerrigheden på den kinesiske fodboldliga bliver kun større og større. Vi har set, hvordan klubberne med enorme lønninger er begyndt at kunne tiltrække stadigt større spillere i deres bedste fodboldalder til landet. Det har været meget fascinerende at følge denne udvikling, og nu kan vi bringe det hele endnu tættere på det danske fodboldpublikum, siger sportschef hos TV3 Sport, Kim Mikkelsen.

Af andre store profiler i den kinesiske liga kan nævnes argentinske Carlos Tevez (Shanghai Greenland), Graziano Pellé, der spiller i klubben Shandong, den tidligere Real Madrid-spiller Ricardo Carvalho, der spiller for Shanghai SIPG og John Obi Mikel med en fortid i Chelsea, som i dag spiller i Tianjin Teda.

Første kamp fredag bliver med de seneste seks sæsoners mesterhold Guangzhou Evergrande, der også fører rækken i denne sæson.

Guangzhou Evergrande møder Yanbian i en kamp, der kan ses klokken 13:30 på TV3 SPORT 1 og Viaplay.

Guangzhou har den tidligere brasilianske verdensmestertræner Luiz Felipe Scolari som manager og har brasilianske Ricardo Goulart som holdets største stjerne. Klik her for at se kampen på Viaplay.

Lørdag klokken 13:30 – denne gang kun på Viaplay – venter kampen mellem Tianjin Quanjian og Shandong Luneng.

Hjemmeholdet er trænet af den tidligere italienske verdensmester Fabio Cannavaro og har belgiske Axel Witsel som holdets største stjerne. Klik her for at se kampen på Viaplay.

I videoen øverst kan du se Oscar og Carlos Tevez fra deres storhedstid i Europa

Andre gode nyheder