Gå til hovedindhold

Totti åbner op om transferrygte: Var tæt på skifte til denne storklub

Francesco Totti spillede hele sin karriere i AS Roma, men da karrieren var på det højeste, var han tæt på et skifte til en af klodens største fodboldklubber.

25 år nåede Francesco Totti at spille seniorfodbold i hans hjerteklub AS Roma. 618 kampe og 250 mål blev det til, inden han i 2017 satte støvlerne på hylden.

Undervejs i hans gloværdige karriere var der dog flere rygter om et potentielt skifte væk fra hovedstadsklubben. Nu fortæller han selv om et af de største rygter - nemlig et skifte til den spanske gigantklub Real Madrid.

-Lad mig sige det således - Jeg var 80 procent sikker på at skifte til Real Madrid, siger Totti ifølge mediet Marca.

-De betalte virkelig godt, og de tilbød mig mange penge. Jeg blev tilbudt en kontrakt til omkring 25 mio. euros. Jeg blev tilbudt alt pånær anførerbindet. Det var Rauls.

Francecso Totti nåede at vinde Serie A én gang med Roma tilbage i 2001. Han vandt også VM med Italien i 2006.

Andre gode nyheder