Gå til hovedindhold

Tottenham videre efter sindssygt drama

Tottenham videre efter sindssygt drama

Af: Ritzau

I første Europa League-opgør stod der Tottenham på det hele, og de vandt sikkert 3-0, men her til aften var rollerne byttet om. Gareth Bale var ikke med for Tottenham, og det kunne i den grad mærkes. Inter kom ud med en masse energi og en helt anden tænding end i første opgør, og de satte sig godt på kampen.

Og allerede efter 20 minutter kom der en smule spænding ind i opgøret, da Antonio Cassano gjorde det til 1-0 til hjemmeholdet. I anden halvleg kunne man mærke, at Tottenham blev nervøse, og Inter fik udbytte af deres gåpåmod, da de efter blot syv minutter i anden halvleg kunne gøre det til 2-0. Rodrigo Palacio fik en bold i dybden og sendte den sikkert forbi Brad Friedel.

Med et kvarter igen gik stadion amok, da William Gallas lavede et uheldigt selvmål efter et hårdt frispark. Og kampen endte 3-0, hvilket betød, at de to hold skulle ud i forlænget spilletid. Her levede Tottenham en smule op, og pludselig dukkede Emmanuel Adebayor op og kunne prikke bolden i mål til 3-1 efter en ripost, men dramaet var ikke forbi.

Med 10 minutter tilbage af den forlængede tid dukkede Ricardo Alvarez op på bagerste stolpe og headede bolden ind til 4-1. Mere blev det dog ikke til, og Tottenham er videre på reglen om udebanemål efter et kæmpemæssigt drama.

Andre gode nyheder