Gå til hovedindhold

Tobias Grahn overvejer karrierestop

Af: Ritzau

Den 32-årige svenske offensivspiller Tobias Grahn ahr tidligere spillet i klubber som Lyngby, AGF, OB og Randers, men lige nu står han uden klub, og det kan ende med et karrierestop.

  • Kommer der ikke noget, som er interessant, så kan jeg godt forestille mig at stoppe nu, siger Grahn til Expressen.

  • Jeg har fortsat meget lyst til at spille fodbold, det er ikke det, som det handler om, men det skal fungere ud fra flere perspektiver, og det er ikke lykkedes endnu, siger Grahn.

  • Der er har været interesse, og jeg har overvejet et par ting, men til slut er det endt med et nej, siger Grahn, der har en søn i København.

  • Det spiller en stor rolle. Skal jeg skifte klub, så skal infrastrukturen til og fra være god, siger Grahn.

Grahn har senest spillet i Örebro.

Andre gode nyheder