Gå til hovedindhold

To forgængere fik to måneder - nu prøver La Liga-klub lykken med ny træner

Af: Ritzau

Las Palmas forsøger sig med endnu en ny træner.

Paco Jemez bliver ny cheftræner i Las Palmas, meddeler den spanske klub torsdag.

47-årige Jemez er klubbens tredje træner i denne sæson, og Jemez overtager et hold, der ligger sidst i Primera Division med 11 point efter 17 kampe.

Paco Jemez stoppede for nylig som træner for mexicanske Cruz Azul.

Han har tidligere været træner i Rayo Vallecano, mens han også har en fortid i spidsen for Las Palmas i sæsonen 2010-11. Han afløser Pako Ayestaran, der blev fyret efter blot to måneder som træner i Las Palmas.

Ayestaran tog tidligere i sæsonen over efter Manuel Marquez, der også kun holdt to måneder i jobbet.

Andre gode nyheder