To flotte mål: Napoli taber vigtige point med 1-1-skuffelse mod Sassuolo
Af: Peter Schulz
Napoli formåede med 1-1 hjemme mod Sassuolo ikke at bringe sig selv synderligt tættere på toppen i Serie A.
Lorenzo Insigne bragte Napoli foran i slutningen af første halvleg, og herfra så det ud til, at hjemmeholdet kunne udbygge føringen.
Det skete imidlertid aldrig, og i stedet kunne Grégoire Defrel flugte en fremragende 1-1-udligning i kassen med otte minutter tilbage.
Dermed afsluttede Sassuolo en stime på fire nederlag på stribe, mens Napoli nu er på 25 point efter 14 kampe.
Det rækker til en øjeblikkelig syvendeplads i Serie A.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










