Teemu Pukkis skotske angrebsrival scorer hattrick i pokalmålfest
Af: Peter Schulz
Jordan Rhodes har haft det svært i Teemu Pukkis skygge i denne sæson. Men angriberen scorede hattrick i Carabao Cuppen i denne uge.
Teemu Pukki har scoret fem gange indtil videre for Norwich City, og den tidligere Brøndby-angriber har fået en strålende start på Carrow Road efter sit skifte fra dansk fodbold i sommerpausen.
Det har betydet en plads i skyggen for lejesvenden Jordan Rhodes, som inden denne uge blot havde nettet to gange - og ingen i sine seneste syv kampe.
Men i Carabao Cup-dramaet på udebane mod Wycombe Wanderers lavede den tidligere Blackburn Rovers- og Middlesbrough-angriber om på tingene med et hattrick i en yderst dramatisk 4-3-kamp.
Norwich Cith har lejet Jordan Rhodes hos Sheffield Wednesday for hele denne sæson.
Her kan du se alle målene fra opgøret, der blev spillet tirsdag aften.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk









