Svensk avis: Disse to storklubber vil have FCK-stjerne
Af: Laurits Lyck
Der er bud fra 'hinsidan' efter et af FCKs store navne.
Ståle Solbakken skal snart finde en ny forsvarsstyrmand, hvis svenske Erik Johansson tager væk fra klubben.
Fredag aften sagde Ståle Solbakken i studiet på TV3+, at der var nogle dårlige nyheder på vej fra FCK. Få timer senere kunne både BT og Ekstra Bladet skrive, at den dårlige nyhed var, at Erik Johansson ville væk fra klubben. Angiveligt for at komme tættere på sin kommende kone, der arbejder som tv-vært i Sverige.
Den store svenske avis Expressen løfter nu sløret for, hvordan et skifte til hjemlandet kunne se ud for Johansson.
For ifølge den svenske avis er de to store Stockholm-klubber AIK og Djurgården meget interesserede i at tilknytte den stærke forsvarsspiller. Førstnævnte skulle endda allerede have taget den kontakt for at få en aftale på plads.
Johanssons lejr arbejder i øjeblikket angiveligt på en lave en aftale med FC København om at annullere kontrakten, så svenskerens næste klub ikke skal betale mange millioner for hans spillercertifikat.
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk










