Sunderland tager flot skalp i Carabao Cup - se straffesparkskonkurrencen mod QPR
Af: Christian Winther Johansen
Måske har du set Netflix-dokumentaren Sunderland 'Til I Die, der følger Sunderlands nedtur efter nedrykningen fra Premier League.
I første sæson i The Championship blev det til endnu en nedrykning for Sunderland, der netop har taget hul på sin fjerde sæson i League One - men tirsdag aften var der glæde i klubben.
Her sikrede Sunderland sig nemlig en plads i Carabao Cups kvartfinaler efter en sejr i straffesparkskonkurrence ude mod Queens Park Rangers fra The Championship.
Se den øverst i artiklen.
Foruden Sunderland gik Arsenal og Chelsea tirsdag aften videre til kvartfinalerne i Carabao Cup. De sidste fem hold findes onsdag aften, og alle fem kampe spilles klokken 20.45 og kan ses på Viaplay.
De fem kampe er:
- Burnley-Tottenham
- Leicester-Brighton
- Preston North End-Liverpool
- Stoke-Brentford
- West Ham-Manchester City
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com









