Gå til hovedindhold

Stuttgart scorer tre gange i undertal og henter 3-3 mod Dortmund

Af: Christian Winther Johansen

Dortmund fejlede stort og spillede 3-3 mod Stuttgart, der trods undertal forvandlede 0-2 til 3-3 i en vild anden halvleg.

Efter 36 minutter tørrede Malen en modspiller på højrekanten og slog et fladt indlæg, som angriberen Sébastien Haller satte ind via underkanten af underliggeren fra tæt hold.

Syv minutter senere fremviste kantspilleren igen hurtige fødder, da han driblede sig frem til afslutning i feltet og huggede Dortmund på 2-0.

Og kort efter brugte han sin fart til at fremtvinge Stuttgart-stopper Konstantinos Mavropanos' andet gule kort i en omstilling, og dermed synes kampen afgjort.

Men i det sidste kvarter eksploderede opgøret. Bravt fightende Stuttgart scorede to gange, inden indskiftede Giovanni Reyna i overtiden så ud til at sikre Dortmund tre point med sin træffer til 3-2.

Men efter 97 minutters spil sparkede den 19-årige Dortmund-forsvarer Soumaila Coulibaly et stort hul i luften og tillod et indlæg at passere til Silas, der sendte hjemmepublikum i ekstase.

Andre gode nyheder