Gå til hovedindhold

'Straffespark og rødt kort' - Atalanta-boss raser over manglende VAR-kendelse i Coppa Italia-drama

Af: Peter Schulz

Atalanta-lejren er voldsomt utilfreds med, at denne situation ikke udløste et straffespark og et rødt kort.

Lazio sikrede sig onsdag aften den italienske pokaltitel med 2-1-sejr over Atalanta i finalen i Rom.

Men det kunne være gået meget anderledes, hvis Atalanta havde fået straffespark i denne situation, som du kan se i videoklippet herover, fra midtvejs i første halvleg ved stillingen 0-0.

Marten De Roon halvflugter bolden mod mål, men den rammer Bastos på armen og ryger på stolpen, og i sidste ende får Lazio så clearet. Det viser replays tydeligt.

Italiensk fodbold opererer med VAR, men kendelsen blev ikke omgjort, og det forstår man ikke meget af i Bergamo.

-Er det meningen, at vi kun skal bruge VAR, når det er behændigt? Det var et straffespark og et rødt kort, siger Atalantas cheftræner Gian Piero Gasperini ifølge BBC.

-Det er en skandale. Fortæl mig, hvorfor det skete. Giv mig en god grund, tilføjer Atalanta-træneren.

Du kan se situationen i videoplayeren ovenfor.

Andre gode nyheder