Fra i aften går det løs med kvartfinalerne ved EM, og her venter der nogle virkelige lækkerbiskner.
Fra i aften går det løs med kvartfinalerne ved EM, og på Viaplay og TV3+ stiller vi med stjernerne og er klar til at give dig den perfekte dækning.
Allerede kl. 17.00 slår værterne Signe Vadgaard og Peter Grønborg dørene op til EM-studiet, og her vil de være i godt og yderst kompetent selskab med eksperterne Jan Mølby og Jesper Grønkjær.
Her varmer de op til dagens første kamp, hvor Schweiz og Spanien brager sammen i Skt. Petersborg, og undervejs kigger de blandt andet nærmere på, om favoritdræberne fra Alpelandet mon kan levere sensationen igen.
Der vil naturligvis også blivet kigget frem til lørdagens kvartfinale-gyser mellem Danmark og Tjekkiet, og her vil der blandt andet være gennemstilling til Camilla Martin, der kommer med seneste nyt fra den danske landsholdslejr i Baku, mens eksperterne stiller skarpt på, hvad der bliver danskernes vigtigste våben mod tjekkerne.
Kl. 18.00 er der kickoff mellem Schweiz og Spanien, og her sidder Jesper Simo og Stig Tøfting klar ved mikrofonerne til at kommentere. (Selve kampen vises på Viaplay)
Efter opgøret i Skt. Petersborg er vi tilbage i EM-studiet, hvor der venter analyser og interviews fra opgøret mellem Schweiz og Spanien, mens vi også kigger frem mod aftenens hovedret, der byder på opgøret mellem Belgien og Italien.
Undervejs vil der også være gennemstilling til reporter Luna Christofi, der fra München giver os svaret på, om de belgiske stjernespillere Kevin De Bruyne og Eden Hazard bliver klar.
Kl. 21.00 fløjter dommer Slavko Vinčić op til kampen mellem Belgien og Italien, og på Allianz Arena sidder Jonas Schwartz og Michael Laudrup klar til at guide dig igennem kampen.
Aftenen rundes af med EM Goalshow, hvor Jan Mølby og Jesper Grønkjær sammen med værterne Signe Vadgaard og Peter Grønborg samler op på alt det vigtigste fra Belgien mod Italien.
Senere i udsendelsen vil der også være fokus både Danmarks opgør mod Tjekkiet samt Englands kamp mod Ukraine, og så afsluttes det med Jan Mølby, der præsenterer sin egen personlige EM-powerranking.
Alt det og meget, meget mere kan du glæde dig til, når Viaplay og TV3+ fra kl. 17.00 byder på EM-kvartfinaler.
Se ALLE kampe fra EM direkte på Viaplay - Gå videre til EM på Viaplay her.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










