Stolt Stevens står fast: Stopper i Stuttgart

Af: Ritzau
60-årige Huub Stevens blev hentet ind som brandslukker hos Stuttgart, som i denne sæson kæmpede mod nedrykning fra Bundesligaen.
Missionen lykkedes, da Stuttgart sluttede på 15. pladsen i tabellen med fem point ned til Hamburger SV, men hollænderen har ikke tænkt sig at fortsætte i klubben.
-
Jeg kom hertil med målet om at holde VfB Stuttgart i Bundesligaen, og vores aftale gjaldt kun for 10 kampe. Det var en meget intens tid og en af mine sværeste opgave som træner, siger Huub Stevens ifølge uefa.com.
-
Jeg er meget stolt over, at vi nåede vores mål, tilføjer han.
Huub Stevens forlod PAOK kun få dage inden sin ansættelse som midlertidig træner hos Stuttgart, og han har nu tænkt sig at afholde den ferie, han aldrig fik efter afskeden i Grækenland.
- Min familie og jeg har beluttet at holde den pause, som jeg oprindelig havde planlagt efter PAOK. Jeg vil genoplade mine batterier, understreger hollænderen.
Huub Stevens afløste Thomas Schneider på posten i Stuttgart for to måneder siden.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








