Spillere fra begge hold bryder sammen i tårer efter ÅRETS drama - mål efter 95 minutter afgør playoff
Af: Peter Schulz
Det her er fodbold, når det er bedst/værst. Se syv uredigerede minutter af sæsonens største drama i tysk fodbold.
Dramaet bliver ikke større end dette.
Nürnberg, der havde danske Asger Sørensen med, reducerer til 1-3 mod Bjørn Paulsens Ingolstadt efter 95 et halvt minut og afværger dermed nedrykning til den tredjebedste række.
Men jublen kan først for alvor bryde løs efter et nervepirrende VAR-tjek.
Det mål betyder nemlig, at Nürnberg, der vandt den første kamp på hjemmebane med 2-0, akkurat sikrer sig forbliven i 2. Bundesligaen, mens Ingolstadt får endnu en sæson i 3. Bundesligaen.
Efter kampen opstår der flere situationer. Flere Nürnberg-spillere trøster modspiller i tårer, men også Nürnberg-keeper Christian Mathenia fælder adskillige tårer efter en vanvittig slutfase.
Og vi får da også lige tumult mellem flere spillere efter slutfløjtet.
Du kan se næsten syv minutters helt uredigeret drama i videoen herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk









