Gå til hovedindhold

Spanien klar til semifinalen efter straffedrama mod Schweiz

Af: Ritzau

Yann Sommer var i verdensklasse i det schweiziske mål i 120 minutter, men Spanien vandt efter straffesparkskonkurrence.

Spanien skulle bruge forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence for at nå frem til EM-semifinalen.

Det spanske fodboldlandshold er klar til semifinalen ved EM efter en dramatisk sejr over Schweiz.

Den første af fire kvartfinaler blev først afgjort efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, hvor Spanien vandt med 3-1.

Den ordinære kamp endte 1-1, og der blev ikke scoret i den forlængede spilletid.

I semifinalen skal Spanien møde enten Belgien eller Italien, som spiller kvartfinale senere fredag.

Andre gode nyheder