Southampton rykker ned efter 11 sæsoner i Premier League
Southampton må indse, at det ikke længere er muligt at overleve i Premier League efter dagens nederlag til Fulham.
Dermed slutter en lang og succesfuld periode i verdens bedste liga for klubben fra sydkysten.
Efter at man sikrede den anden oprykning i træk i sæsonen 2011-12 overraskede man alle ved langsomt at etablere sig i den bedste række.
I sæsonerne 2013-17 sluttede man inde for top 8 i fire sæsoner i træk, og sikrede sig europæisk deltagelse.
På St. Marys huserede store profiler gennem årene som Sadio Mané, Virgil van Dijk, Dusan Tadic, Adam Lallana, Ricky Lambert og Graziano Pellé.
Det er endnu uvist, hvad der skal ske med Ruben Sélles, som har været midlertidig træner i sæsonafslutningen.
Se målene fra Fulhams sejr over nedrykkerne i klippet ovenfor, hvor Aleksandar Mitrovic i øvrigt scorede i sin tilbagevenden fra en karantæne, hvor han sad ude i 8 kampe.











