Lørdag aften kunne Gianluigi Buffon bytte trøje med sin nære ven Lillian Thurams søn.
Af Jonas Kvist Jepsen
Gianluigi Buffon og Lilian Thuram har været holdkammerater i store dele af deres karriere. Fra 1996 til 2001 spillede de sammen i Parma, hvorefter de skiftede sammen til Juventus og var holdkammerater der frem til 2006.
Buffon og Thuram har derfor en tæt relation, og det kom til udtryk lørdag aften, da Buffon stod over for Thurams søn, Marcus.
Det skete da PSG mødte Guingamp på udebane, hvor Marcus Thuram var at finde i startopstillingen for Guingamp.
Efter kampen kunne man opleve et smukt øjeblik mellem de to, hvor de bytter trøjer.
Se videoen øverst i artiklen.











