Gå til hovedindhold

SKRÆMMENDE: Baneløber tabte kniv i jagt på Real Madrid-profil

Af: Jonas Helmy

En potentiel forfærdelig situation blev heldigvis afvæbnet i tide efter Spaniens kamp mod Israel forleden.

Spanien har for længst sikret deres billet til VM i Rusland, så det var mest af alt en formalitet, der skulle overstås, da de gæstede Israel i Jerusalem forleden.

Israel tabte 0-1 på mål af Asier Illarramendi i en kamp, der ikke går i historiebøgerne som noget nævneværdigt.

Det kunne afslutningen dog have gjort, da Israels politi i dag har præsenteret skræmmende nyt.

Ved kampens afslutning blev banen nemlig invaderet af seks baneløbere. De var alle på jagt efter spanske spillere.

Specielt to af dem løb målrettet efter Real Madrid-spilleren Isco, men heldigvis blev de – og de fire andre baneløbere – stoppet inden de nåede spillerne.

Ifølge Ynet tabte én af baneløberne en kniv på banen i bestræbelserne på at nå frem til de spanske stjerner.

En talsmand fra politiet omkring sikkerheden ved kampen har dog i samme ombæring som nyheden sagt, at de ikke mener, at våbnet var tilset at gøre skade.

I videoen øverst kan du se alle Iscos mål for Real Madrid sidste sæson

Se Ecuador - Argentina kl. 01:25 på TV3 SPORT 1 og Viaplay

Sådan sender vi fra den dramatiske sidste runde af den sydamerikanske VM-kvalifikation i aften

Andre gode nyheder