Skandale afblæst: Muntari får annulleret karantæne for at forlade banen grundet racistiske tilråb
Af: Jonas Helmy
Sulley Muntari får alligevel ikke karantæne, efter han valgte at forlade banen før tid af egen fri vilje i Serie A-opgøret mellem Pescara og Cagliari. Se den omtalte situation i videoen øverst.
Pescaras ghanesiske midtbanespiller Sulley Muntari fik nok af de racistiske tilråb fra tilskuerne i kampen mod Cagliari, så han valgte at forlade banen.
Det udløste hans andet gule kort i kampen, hvorfor han altså modtog rødt kort på vej ud af banen fra kampens dommer.
Dermed skulle han altså i samme ombæring have fået en karantæne, men det har det italienske fodboldforbund nu valgt at annullere. Derfor kan midtbanespilleren allerede være tilbage i kamp for Pescara – der allerede er sikre nedrykkere – på søndag, når de møder Crotone.
Sulley Muntari takker bl.a. FIFPro på Twitter for at have støttet ham i sagen.
Se den omtalte situation i videoen øverst.
Se Atletico Madrid-Eibar på TV3 SPORT 1 og Viaplay i dag fra kl. 16:10.
Og FC Barcelona-Villarreal kl. 18:25 på TV3 SPORT 1 og Viaplay.
Jonas Helmy
jonas.helmy@tv3sport.dk










