Skal Laudrup være ny Newcastle-manager?

Af: Ritzau
Newcastle står uden manager, efter Alan Pardew har valgt at tage turen til Crystal Palace. BBC har lavet en afstemning, der sender Michael Ladrup tilbage til Premier League for at overtage trænersæddet fra Pardew.
Lørdag blev det endeligt officielt efter mange dages spekulationer, at Pardew bliver ny manager for Crystal Palace. Det sætter naturligt gang i en masse spekulationer om, hvem der skal overtage pladsen i Newcastle.
BBC har lavet en afstemning, der viser, hvem brugerne mener skal overtage. Her blev det Michael Laudrup, der løb med en klar sejr.
Over 27 procent af stemmerne faldt på danskeren, der senest var at finde i Premier League i 2012-2014, hvor han stod i spidsen for Swansea. På en andenplads er Tim Sherwood, der i sidste sæson stod midlertidigt i spidsen for Tottenham.
Resultatet af afstemningen:
27.7% - Michael Laudrup 21.7% - Tim Sherwood 13.7% - Steve McClaren 10.0% - Ally McCoist 7.2% - Steve Bruce 5.3% - John Carver
Michael Laudrup er for tiden manager hos Lekhwiya i Qatar, og skal han tilbage til Premier League, kræver det, at han stopper før tid.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










