Sjovt tweet: Er dette fodboldhistoriens mest sørgelige banner?

Af: Peter Schulz
Man skal passe på med, hvad man skriver på et banner og tager det med til fodbold.
Man risikerer, at der sidder folk på de sociale medier og gør grin med det.
Det er det, der er sket for fans af den engelske League Two-klub Crewe Alexandra.
På et banner havde man skrevet 'født i Crewe, lever i Crewe, dør i Crewe', og et billede af flaget er nu gået viralt.
Men ikke som Crewe-fansene formentlig havde håbet. Se bare her:
-Crewe Alexandra vinder prisen for verdens mest deprimerende flag, konstaterer brugeren 'Stan'.
Det er der i skrivende stund 1.306 andre brugere på twitter, der har retweetet, og yderligere 1.767 har liket kommentaren.
Crewe Alexandra ligger netop nu placeret på sjettepladsen i League Two, Englands fjerdebedste række. Senest tabte man 1-2 hjemme på Gresty Road til Plymouth Argyle.
Crewe er en jernbaneby i Cheshire i det nordvestlige England mellem Liverpool og Birmingham. Der bor 68.000 mennesker i byen.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










