Gå til hovedindhold

Serie A: Videodommer assisterer - og Immobile ser direkte rødt

Hjælp fra videodommer kom til at gøre ondt på Immobile, der måtte se sig udvist mandag mod Torino.

Video Assistant Referee - også kendt som VAR eller videodommer - kom Piero Giacomelli til undsætning, da han mandag dømte Lazio-Torino i Serie A.

I slutningen af første halvleg tog dommeren turen ud til sidelinjen for at se en episode, hvor Lazios Ciro Immobile kom i klammeri med Torinos Nicolas Burdisso.

Og det viste sig at få afgørende betydning. Herefter var Giacomelli nemlig ikke i tvivl, og han hev det røde kort op af baglommen og sendte Immobile af banen.

Det kom til at gøre ondt på Lazio, der en mand i undertal måtte se sig slået 3-1.

Du kan se hele episoden - og Immobiles forseelse - i klippet herover.

Andre gode nyheder