Af: Peter Schulz
Efter Finlands sandsynlige exit mandag aften håber Tim Sparv på dansk succes ved EM.
Han har spillet i en årrække i 3F Superligaen hos FC Midtjylland, og den tid har Tim Sparv tydeligvis ikke glemt.
Midt i skuffelsen over, at Danmark mandag aften snuppede andenpladsen i gruppe B og dermed efter al sandsynlighed sendte Finland ud af EM, kan den finske midtbanespiller godt glæde sig over den danske succes.
Det fortæller han til TV3 SPORTs Jon Pagh efter Finlands 0-2-nederlag til Belgien i Skt Petersborg.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk









