Seks mål i gruppespillet: Se alle Uniteds CL-scoringer her
Af: Web
Manchester United gæster Atalanta kl. 21:00 tirsdag aften i Champions League gruppespillet.
Af Oskar Kjems Hansen
De to hold mødtes i forrige runde af gruppespillet, hvor United formåede på mirakuløst vis at hive en 3-2 sejr hjem, efter at have været bagud 0-2 efter 30 minutters spilletid.
United kommer til Italien med et fremragende resultat i bagagen efter weekendens 0-3 sejr over Tottenham.
Det resultat kan måske i første omgang have været manager Ole Gunnar Solskjærs redning, men tager United ikke point i aften i Italien, kan de komme under tungt pres i de sidste to runder af gruppen.
Hos Atalanta burde der blive plads til Joakim Mæhle i startopstillingen. Danskeren har spillet fuld tid i fire af Atalantas fem seneste kampe, og både Hans Hateboer og Robin Gosens er ude med skader.
Se kampen mellem Atalanta og Manchester United direkte på Viaplay og TV3+ fra klokken 20:00 tirsdag aften.







