Gå til hovedindhold

Seks dage, tre kampe, ni point - QPR nærmer sig toppen efter 1-0 mod Aston Villa

Af: Peter Schulz

Efter en svag sæsonstart begynder det at ligne noget for Steve McClaren og Queens Park Rangers.

Queens Park Rangers er blot et point fra playoff-pladserne - og tre fra førstepladsen - i en meget jævnbyrdig Championship-tabel efter sejr på 1-0 over Aston Villa fredag aften på Loftus Road.

Målet blev sat ind af Pawel Wszolek i første halvleg af et opgør, som gæsterne ellers havde siddet på.

Men trods et tungt pres efter pausen måtte den nye Aston Villa-manager Dean Smith acceptere sit andet nederlag i de tre første kampe som manager for klubben.

Sejren er den tredje inden for en uge for Queens Park Rangers og manager Steve McClaren.

Lørdag vandt man 2-0 i Ipswich, inden det blev til en imponerende 3-0-sejr over topholdet Sheffield United tirsdag aften.

Du kan se den opdaterede tabel herunder - og husk at der er meget mere engelsk fodbold hos TV3 SPORT og Viaplay i weekenden.

Andre gode nyheder