Gå til hovedindhold

Se målene: Deportivo fik vigtig sejr over bundproppen

Af: Stine Jensen

Deportivo La Coruna fik tre vigtige point på kontoen, da holdet hjemme besejrede bundproppen Osasuna med 2-0.

Allerede nu danner der sig et billede af, hvilke hold der skal udkæmpe nedrykningskampen i den spanske La Liga, og derfor var der vigtige point på spil søndag, da Deportivo La Coruna tog imod oprykkerne fra Osasuna.

Det blev hjemmeholdet, der trak sig sejrrigt ud af bundopgøret. 

Florin Andone og Ryan Babel stod for kampens to scoringer og sikrede dermed Deportivo La Coruna en 2-0-sejr.

Med sejren er Deportivo La Coruna fire point over nedrykningsstregen, mens Osasuna har 5 point op til overlevelse. 

Du kan se begge kampens mål i videoen herover.

Andre gode nyheder