Gå til hovedindhold

Se hele GOALSHOW: Alt om onsdagens dobbeltdrama i Champions League

Af: Peter Schulz

Der var dobbelt op på VAR-drama i Champions League onsdag aften, og her kan du se hele Goalshow med Grønborg, Elkjær og Frimann i TV3 SPORTs studie.

Hold da op. Tirsdag leverede et utroligt drama, da Ajax slog de forsvarende Champions League-mestre ud på eget græs.

Men onsdag var - om muligt - endnu vildere.

Først leverede Ole Gunnar Solskjærs reservespækkede Manchester United-mandskab et usandsynligt comeback og gik videre med 3-1-sejr på udebane over Paris Saint-Germain.

Og dernæst sejrede FC Porto i forlænget spilletid over AS Roma, og i begge kampe var der videohjælp til dommeren.

Ikke at det dermed dræbte diskussionerne omkring dommerkendelserne - heller ikke i TV3 SPORTs studie, hvor vært Peter Grønborg forsøgte at holde styr på ekspertkommentatorerne Preben Elkjær og Per Frimann.

Trioen vendte alt om dramaet i Paris, der var gennemstillinger til reporter Luna Christofi fra Parc des Princes og der var stor debat omkring VAR-systemet, der i sidste ende var med til at hjælpe Manchester United videre.

Men de nåede også at se nærmere på den situation i FC Portos felt i aller-allersidste minut, hvor italienerne rasede stort over ikke at få et straffespark til Nicolo Zaniolo, der så ud til at blive hægtet af Moussa Marega.

Her kan du se hele onsdagens udgave af Goalshow i dets fulde længde, akkurat som det så ud onsdag aften.

Andre gode nyheder