Scorede fra 45 meter - nu på vej til PL
Af: Ritzau
West Bromwich Albion er interesseret i at hente Matt Phillips, som i sidste sæson scorede dette helt fuldstændig vanvittige mål, fra nedrykkede Queens Park Rangers.
Hos Queens Park Rangers går man ind til de sidste dage af sommerens transfervindue med håb/frygt om at komme af med adskillige af profilerne fra sidste sæson.
Iblandt dem er offensivspilleren Matt Phillips, som i sidste sæson scorede et af de mest spektakulære mål overhovedet. Det mål, som du kan nyde i videoplayeren ovenfor.
Ifølge Daily Mirror er QPR nødt til at få nedbragt lønudgifterne efter nedrykning fra Premier League, og her er 24-årige Phillips en blandt flere, der tiltrækker sig interesse fra den pengestærke Premier League.
Ifølge en artikel i the Mirror fra begyndelsen af juni løs QPR's vurdering af Matt Phillips på £7m, men den håber West Bromwich Albion nu, at man kan få nedbragt betydeligt.
QPR ønsker angiveligt også at komme af med folk som Robert Green, som tiltrækker interesse fra West Ham United, og Junior Hoilett, som man har tilbudt til Swansea City.
HUSK at du kan se TRANSFERDEADLINE LIVE på TV3 SPORT 1 og Viaplay både mandag og tirsdag.
Mandag starter vi kl. 20.00, og tirsdag er det fra 16.00.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




