Gå til hovedindhold

Schweiz åbner Danmarks EM-gruppe med smal sejr

Af: Ritzau

Georgien var tæt på at skabe en overraskelse, men Schweiz endte med at vinde 2-0 ude over Georgien.

Danmark var lige ved at få god hjælp fra Georgien, som lørdag eftermiddag tog imod Schweiz i EM-kvalifikationen.

Men det endte med den forventede favoritsejr til Schweiz.

Schweiz, som anses for Danmarks hårdeste rival i gruppe D, vandt fodboldkampen med 2-0 på to mål i anden halvleg.

Længe holdt Georgien stand ved stillingen 0-0, og schweizerne havde store problemer med at skabe farlige chancer i offensiven i første halvleg.

Det lykkedes først Schweiz at få scoret til 1-0 efter 57 minutter.

Her lagde schweizernes kantspiller Breel Embolo bolden perfekt til rette for Steven Zuber, som med en præcis afslutning med indersiden fandt det fjerneste hjørne.

Ti minutter før tid viste georgierne svaghedstegn i forsvaret, og det udnyttede Schweiz til at fordoble føringen.

Det var midtbanespilleren Denis Zakaria, som satte 2-0-målet ind.

I slutfasen havde Schweiz flere store muligheder, mens sejrens størrelse blev ikke udbygget.

Danmark skal møde Schweiz på udebane tirsdag aften.

Andre gode nyheder