Gå til hovedindhold

Schmeichels normale reserve holder clean sheet og bliver straffe-helt

Af: Peter Schulz

Den tidligere Liverpool-målmand Danny Ward blev afgørende for Leicester City i tirsdagens pokaldrama mod Wolverhampton.

Normalt er det Kasper Schmeichel, der står sikkert i målet hos Leicester City, men tirsdag aften havde Danny Ward fået lov til at agere vikar for den danske landsholdskeeper.

Og det gjorde nyindkøbet fra Liverpool upåklageligt.

Det lykkedes således ikke Wolverhampton at passere Danny Ward i de 90 minutter, og i straffesparkskonkurrencen var den walisiske målmand afgørende for sit mandskab.

Danny Ward reddede tre af Wolves-spillernes forsøg fra straffesparkspletten.

Det er i øvrigt anden gang, at Danny Ward prøver den slags.

For to år siden var han manden, der i straffesparkskonkurrence sørgede for, at Huddersfield rykkede op fra the Championship via playoff-sejr på Wembley.

HUSK at der onsdag aften er meget mere action fra den engelske Carabao Cup hos TV3 SPORT og Viaplay.

KLIK HER for at se fodbold LIVE på Viaplay

Andre gode nyheder