Gå til hovedindhold

Schmeichel og Leicester er videre i FA Cuppen efter sikker sejr over Stoke

Kasper Schmeichel og Leicester vandt 4-0 ude over Stoke i FA Cuppen.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel tilhører den gruppe af målmænd, som vil spille alle kampe.

For mens mange Premier League-klubber giver reservemålmændene kampe i FA Cuppen, er det ikke tilfældet i Leicester.

Derfor var det med den danske keeper i buret, at Leicester lørdag eftermiddag spillede sig i turneringens fjerde runde med en 4-0-sejr på udebane over Stoke.

I løbet af kampen blev den danske ankermand med anførerbindet om armen ikke sat på de helt store prøver.

Leicesters mål blev lavet af James Justin, Marc Albrighton, Ayoze Perez og Harvey Barnes. Førstnævntes mål var det mest mindeværdige, da han efter lidt mere end en halv times spil driblede forbi to spillere og smækkede bolden op i krogen.

Du kan se målene fra opgøret i videoen her over.

Andre gode nyheder