Gå til hovedindhold

Sarri har stadig ikke styr på sin trup - forlader træningen i raseri efter infight mellem to af sine profiler

Af: Mikkel Fuhr Nielsen

Endnu en gang har Maurizio Sarri ikke styr på sin Chelsea-trup.

Tilbage i februar nægtede Chelseas spanske målmand Kepa Arrizabalaga mod Maurizio Sarris ordre at lade sig udskifte i Liga Cup-finalen mod Manchester City.

Det ledte til stor frustration for den italienske manager, der var tæt på at forlade stadion.

Men nu er der så igen røre i den famøse andedam. Forud for Europa League-finalen mod Arsenal er der opstået ballade blandt Gonzalo Higuain og David Luiz under tirsdagens træning.

Higuain begik en forseelse på David Luiz, som brasilianeren ikke var tilfreds med, og derfor langede han ud efter sin sydamerikanske landsmand.

Azpilicueta forsøgte at skille de to kamphaner ad, mens Maurizio Sarri i stor frustration kastede sin kasket i jorden og forlod træningsanlægget i Baku, skriver den engelske avis Express.

Her kan du se episoden og Maurizio Sarri forlade dagens træning.

Andre gode nyheder