Sådan skal det gøres, Real Madrid - se Deportivo La Coruña lave æresport for Barcelona
Af: Peter Schulz
Deportivo La Coruña laver æresport for Barcelona forud for søndagens sene La Liga-opgør.
Real Madrid har forlængst meldt ud, at man ikke ønsker at vise Barcelona respekt med en æresport inden sæsonens sidste El Clasico i næste weekend, hvis Lionel Messi & Co. ellers sikrer sig det spanske mesterskab i aften mod Deportivo La Coruña.
Måske det skyldes, at Barcelona heller ikke følte sig nødsaget til at respektere Real Madrid med en æresport, da Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne mødte Barcelona umiddelbart efter at have sikret sig finalesejren i VM for klubhold tidligere på sæsonen.
Men her viser Deportivo La Coruña, at man faktisk ikke dør af at vise modstanderne den respekt.
I forbindelse med aftenens opgør mod Barcelona i La Liga sørger Deportivo La Coruña-spillerne for at give gæsterne en hyldest - øjensynligt jo altså efter Barcelonas 5-0-sejr i Copa del Rey-finalen mod Sevilla for nyligt.
I skrivende stund er stillingen 2-1 til Barcelona, der endegyldigt vil sikre sig det spanske mesterskab i denne sæson, hvis de får blot et enkelt point i opgøret.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










