Så du det: Napoli-stjerne græder efter brændt straffe - fansene buher
Af: Peter Schulz
Lorenzo Insigne, ydmyget af fansene, fældede en tåre efter 2-3-katastrofe mod Besiktas.
Napoli-angriberen Lorenzo Insigne blev udpeget som den store syndebuk blandt fansene i løbet af onsdagens Champions League-nederlag til Besiktas.
Lorenzo Insigne misbrugte et straffespark ved stillingen 1-2, og man kunne ikke undgå at høre de massive mishagsytringer, der lød fra tribunen ned mod italieneren, da denne senere blev udskiftet.
For at gøre tingene endnu værre for Insigne, så scorede Manolo Gabbiadini, som var erstatningen, til 2-2 på et straffespark lidt senere.
Opgøret sluttede imidlertid i total skuffelse for Napoli, der endte med at tabe 2-3.
Og mens Besiktas-spillerne jublede stort med fansene i den ene ende af stadion, kunne Lorenzo Insigne - totalt ydmyget - traske fra banen med tårer i øjenkrogen.
Du kan se hele sekvensen i videoplayeren ovenfor.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk









