Så du det: Gladbach-spillerne ser gyserafslutning på den anden kamp på en tablet - og bryder ud i stor jubel
Af: Peter Schulz
Borussia Mönchengladbach tabte onsdag til Real Madrid men kunne alligevel juble til sidst. Se de herlige tv-billeder.
Borussia Monchengladbach led et 0-2-nederlag til Real Madrid på sidste spilledag i pulje B.
Dermed var tyskernes videre deltagelse pludseligt ude af egne hænder.
Det resultat - som blev sikret med to scoringer i første halvleg af Karim Benzema - betød nemlig, at Borussia Mönchengladbach var afhængige af, at hverken Inter eller Shakhtar Donetsk, som mødtes i gruppens anden kamp, vandt.
Derfor kiggede Gladbach-spillerne i stor spænding med på afslutningen af Inters opgør mod Shakhtar Donetsk, da deres eget nederlag var en realitet, på en tablet på sidelinjen.
Og her kunne de så til sidst bryde ud i stor, stor jubel - selv om de altså havde tabt - på grund af, at de havde sikret sig videre deltagelse i Champions League i knockout-fasen efter nytår.
Inter og Shakhtar Donetsk spillede nemlig 0-0.
Vi har lånt de herlige tv-billeder af Gladbach-spillerne fra vore svenske kolleger.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk






