Gå til hovedindhold

Så du det: En gang var han blandt verdens bedste - i aftes blev han ofret efter 23 minutter

Af: Peter Schulz

Franck Ribérys ansigt siger det hele, da han bliver skiftet ud midtvejs i første halvleg.

Bayern München skrabede sig onsdag aften videre til semifinalen i den tyske DFB Pokal efter en fuldstændig vanvittig kamp.

Den tyske storklub vandt i sidste ende med 5-4 over Heidenheim fra den næstbedste række.

Kampen blev præget af et tidligt rødt kort til Niklas Süle, der betød, at Bayern München-træner Niko Kovac møblerede om i defensiven.

Ud røg Franck Ribéry efter kun 22 minutters spil, og det var den franske legende alt andet end tilfreds med.

Se bare her, hvordan 35-årige Ribéry reagerede på udskiftningen.

Men måske var det begyndelsen til enden for den franske stjernespiller.

Franck Ribéry har kontraktudløb i Bayern München efter denne sæson efter at have spillet 12 sæsoner i det sydtyske.

I den periode har han spillet 419 kampe og scoret 122 mål for Bayern München, og det er blevet til otte tyske mesterskaber, fem tyske pokaltitler og en triumf i Champions League.

Derudover blev franskmanden i 2013 vurderet til at være verdens tredjebedste spiller.

Andre gode nyheder